Seks skønne oplevelser i Japan: 2. I Buddha’ens mave

 

IMG_6514

De sidste par uger har stået i Japans tegn. Jeg er jo helt besat. Men desto mere grund til at dele det, så jeg kan få det lidt ud af systemet. Ud over min trang til at tage ud og rejse gennemsnitlig 5 gange om året ? i år har jeg allerede været i Østrig og Hamborg ? så håber jeg virkelig på at kunne vende tilbage til de østlige øer i Stillehavet. På de omkring 10 dage jeg tilbragte i Japan fik jeg nogle livsændrende og livsbekræftende oplevelser.

Japan var også min første store rejse alene, eller det vil sige, sammen med mit ungdomsskoleholdig, men en grad af selvstændighed fik jeg da også med hjem i baggagen. Jeg har prøvet at fremhæve nogle af de bedste oplevelser ved turen. Forhåbentlig kan det inspirere til at rejse derover ? det ved jeg i hvert fald, at jeg skal!

IMG_6515

Dyrkelsen af det religiøse er på den ene side ikke noget den almindelige japaner udstråler, men på samme tid allestedsnærværende. Religion og kultur er så sammenblandede i de japanske byen ? i høj grad lige som Danmark ? at templerne i højere grad udgør turistattraktioner end egentlig steder at praktisere sin tro.

IMG_6513

I den gamle by og tidligere hovedstad Nara besøgte vi et buddhistisk tempel, med en gigantisk buddhastatue. I stedet for duerne på strøget, vrimlede stedet med små hjorte, der i høj grad udgjorde den plads som duerne normalt udgør. Nogle søde, andre pisse irriterende og skubbende.

IMG_6512

Midt i templet stod en tyk træstolte med en oval åbning skåret ud af træet. Det galt nu om at mase sig gennem hullet for på den måde sikre sig et liv med evig lykke og rigdom. Sådan er Japan fyldt med overnaturligheder og skrøner. Igennem skulle vi. Og igennem kom jeg. Nogle gange kan det virkelig betale sig at være en splejs!

IMG_6516xoxo

DIY: Hæklet Dust Bunnies fra Min Nabo Totoro

IMG_6358

I dag vil jeg vise, hvordan du kan lave dine helt egne dust bunnies (nullermænd) fra filmen Min Nabo Totoro.

Indlægget ligger i forlængelse af det indlæg jeg postede for et par dage siden om de japanske animationsfilm fra Studio Ghibli.

Disse dust bunnies er søde i sig selv, men jeg laver dem som en serie af flere af figurerne fra Min Nabo Totoro. Så hæng på de næste par uger, hvor projektet er undervejs!

IMG_6312

Til det fnulrede nullermænd a.k.a. dust bunnies skal du bruge:

  • Sort garn (jeg har selv noget lækkert mohair garn, som ikke er det letteste at hækle med, men det giver mig den fluffyness som jeg ønsker min bunnies skal have)
  • Hæklenål, str. 2.5
  • Saks
  • Vat til fyld
  • Filt eller papir (både i sort og hvid), som skal bruges til øjne
  • Lim

IMG_6359Hækleopskrift:
Krop
1. omg ? Lav en ring med 6 fm (6)
2. omg ? Udvid med 2 fm i hver maske (12)
3. omg ? 1 fm, udvid med 2 fm i næste x6 (18)
4. omg ? 2 fm, udvid med 2 fm i næste x6 (24)
5. omg ? 3 fm, udvid med 2 fm i næste x6 (30)
6.-7. omg ? 1 fm i hver m (30)
8. omg ? 2 fm, 2 næste masker sammen x 6 (24)
9. omg ? 1 fm, 2 næste masker sammen x 6 (18)

Fyld med vat

10. omg – 2 masker sammen og fortsæt dette til kuglen lukkes.
Klip et stykke (15 cm) nede af garnsnoren, som din dust bunny kan hænge i, før du hæfter den. Sørg for at snoren trækkes gennem din bunnys top

Øjne

  • Lav øjnene af papir eller film
  • Lav først to lidt større hvide cirkler, og derefter to mindre sorte cirkler.
  • Lim en sort cirkel på hver af de hvide, så det ligner pupiller.

Du er nu færdig med din dust bunny, og den er klar til at blive hængt op!

 

Dine dust bunnies er sødest sammen med mini Totoros - Opskrift kommer snart!

Dine dust bunnies er sødest sammen med mini Totoros
– Opskrift kommer snart!

xoxo

Style Steal: Oops! I did it again – Intimate by Britney

IMG_6408Min verden revolutionere sig for halvandet år siden, da jeg mine veninder tog mig med på tøjkøb, nærmere bestemt undertøjskøb i change. Før havde jeg ikke skænket tanken om undertøj og BH?er nogen synderlig tanke. Og for mig førte tanker om bh?er ofte associationer som spændetrøje, luftbesvær og røde mærker i huden. Altså, noget jeg brugte, men jeg ejede kun et par t-shirt bh?er fra H&M (no shame in that!) og ellers diverse sportsbh?er og alt uden bøjle.

IMG_6405Jeg er godt til den slanke side, og har været en splejs gennem hele min barndom. Min søde (til tider pisseirriterende ?) kæreste, Daniel, åbnede mine øjne for at lukke motion og styrketræning ind i min hverdag, hvilket kun har bragt gode ting med sig. Ikke bare en strammere røv.

IMG_6404Nå, tilbage til brysterne! Den skæbnesvangre dag, da jeg for første gang, og uden nogen som helst intentioner om at købe noget ? jeg mener bh?er til 500 kr, are you kidding me! ? skulle jeg få endnu en øjenåbner. Det er sjovt, hvordan livet, selv med de små ting, vende op på ens ideer om, hvordan altid fungere. Selv med noget så simpelt som en bh. Da mine veninder gav sig i kast med den ene bh efter den anden, tænkte jeg at jeg lige så godt kunne deltage i festgildet. Og jeg kan bare sige: I?m never going back!

IMG_6407Uden at lyde alt for sælger agtig (ingen sponsorater herfra) så var komforten ioner over noget jeg nogensinde havde prøvet før. Nu ved jeg ikke, HVOR involveret Britney er i sin egen bh kollektion, men ? ? ?.

IMG_6406Og nu står jeg her så igen (igen). Og igen (igen) går jeg fra butikken lidt fattigere, men også meget rigere.

Møs møs!?

IMG_6402Jeg vil gerne skåne jer for synet at min blege krop, så jeg har lavet et par skitser af hvad (jeg håber) jeg kommer til at se ud i de lyserøde intimate bh?er!

xoxo

Four film favorites: Studio Ghibli & Miyazaki

IMG_6313Illustration | Cecilie Cholewa

I min eufori af japanske ting er står Hayao Miyazakis og andre Studio Ghibli film højest på min liste over yndlingsfilm. Her er listen over et udvalg over mine favoritter.
Chihiro og heksene
Fortællingen om den unge pige Chihiro, der netop er flyttet med sine forældre til en ny by, udvikler sig til en livsændrende oplevelse, da forældrene ved et tilfælde (eller ej?) kører ind af den gale vej. Som Alice gennem kaninhullet følger Chihiro sine forældre gennem en lang tunnel, der på den anden side afslører en tom karnevalsagtig by.
Da Chihiros forældre intetanende tager for sig af maden som står fremme, må Chihiro til sin store skræk vidne at de forvandles til grise. Stedet viser sig at være en magisk badeanstalt for ånder, hekse, dæmoner og andre fabeldyr, og Chihiro må nu arbejde hårdt for at vinde forældrenes frihed.
Grunden til at Chihiro og heksene er min favorit film fra Studio Ghibli skyldes ikke udelukkende Miyazakis smukke animationer, men også at filmen har mange dybere budskaber og skjulte referencer fra andre af Miyazakis værker og den generelle samtidskultur. Natur og kærlighed er to uundgåelige kræfter, der er temaer, som optræder i alle Miyazakis film.

Det levende slot
Fortællingen om den unge hattemager, Sofie, som efter en forhekselse af den berygtede Ødeheks må søge i arbejde hos den unge troldmand Hauru (eng. Howl) i hans magiske slot. Sofie sættes på prøvelser i troldmandsverdenen, og må både kæmpe med fortiden og sin kærlighed for Hauru.
Jeg synes denne film er mere familievenlig end Chihiro, selvom temaerne om kærlighed og kampen mellem industri og natur også er fremtrædende. Sammenholdet mellem Sofie og resten af filmens karaktere er stærkt, og filmen er knap så dyster. Scener med lys og farver er prioriteret over de mere dystre scener, hvor ?det onde? i filmen er mere underspillet og indirekte. Selvom karaktere og omgivelse har et mere venligsindet udtryk er animation, fortælling og film en betagende oplevelse og jeg gribes altid af handlingen.

Princess Mononoke
Dette tidlige værk af Miyazaki og Studio Ghibli fortæller historien om en ung mand Ashitaka, der rammes af en forbandelse på sin højre arm, da hans landsby angribes af en flok forheksede vildsvin. Den unge mand rejser ud for at finde en kur mod forbandelsen, men inddrages i en kampstrid mellem skovens vogter Princess Mononoke og den voksende industrialiserede by i skovens udkant.

IMG_6310 kopiIllustration | Cecilie Cholewa

Endnu engang spiller naturen en vigtig rolle i filmens fortælling og kampen mellem industri og natur er så fremtrædende at filmen til tider virker helt som en samfundskritik. Magien eksistere i naturen, men mennesket har med sin krudtild formålet af kvæle og forgifte skovens dyr og dens ånd. De smukke naturscener er bjergtagende. Dog vil jeg ikke anbefale at filmen ses at mindre børn, da enkelte scene kan virke uhyggelige, som når vildsvinene besættes af dæmoner, der som lange gevækster vælter ud gennem huden på dyrene. Jaerh?

Men den er altså virkelig flot og man bliver hurtigt forelsket i filmens ulveridende heltinde.

Min Nabo Totoro
Nu kan de helt små også være med, når Min nabo Totoro glider over skærmen. Filmen er en børnevenlig fortælling om to piger Satsuke og Mei og deres far, som flytter ind i et nyt hus. Pigernes mor er syg og ligger på hospitalet, hvor familien løbende besøger hende, samtidig med at de forsøger at få en hverdag til at fungere i de nye omgivelser. En dag støder den yngste af pigerne Mei på den magiske verden, hvor skovens beskytter, den japanske trold Totoro bor. Et eventyr begynder for pigerne.

Filmen fantastiske del fylder mindre end i de tre forrige film, og til tider kan man være i tvivl om søstrene selv digter Totoro, hans små hjælpere og kattebussen. Men underholdning for hele familien er garanteret med plads til beundring, glæde, gråd og hygge.

IMG_6312Illustration | Cecilie Cholewa

Seks skønne oplevelser i Japan: 1. Den orange tempelby, Kyoto

100_2594Den sidste uges tid har stået i Japans tegn. Jeg er jo helt besat. Men desto mere grund til at dele det, så jeg kan få det lidt ud af systemet. Ud over min trang til at tage ud og rejse gennemsnitlig 5 gange om året ? i dette år har jeg allerede været i Østrig og Hamborg ? så håber jeg virkelig på at kunne vende tilbage til de østlige øer i Stillehavet.

På de omkring 10 dage jeg tilbragte i Japan fik jeg nogle livsændrende og livsbekræftende oplevelser. Japan var også min første store rejse alene, eller det vil sige, sammen med mit ungdomsskoleholdig, men en grad af selvstændighed fik jeg da også med hjem i baggagen. Jeg har prøvet at fremhæve nogle af de bedste oplevelser ved turen. Forhåbentlig kan det inspirere til at rejse derover ? det ved jeg i hvert fald, at jeg skal!

100_2630Jeg har allerede præsenteret dig for mine oplevelser i mit indlæg om dagene i Kyoto. Da jeg som 14 årig var meget mere interesseret i tegneserier og knap så optaget af kunst, var byen virkelig en øjenåbner for mig og min spirende interesse for japansk kultur.

De fine tempelparker er som en kortvarig tidsrejse ? hvis man ser bort fra alle turisterne ? tilbage til en tid for helte, kejsere, geisha og samuraier. En magisk tid.Bygningerne rummer på fortællinger og mystik, og det bliver kun mere mystisk af, at jeg ikke kunne læse noget som helt japansk.

Ved dette klippeskjul læner en mindre sten sig op ad den store klippevæg, mens vanden vælter ned over stenen.

100_2611Den fortryllende fortælling som min guide fortalte går på, at stenen i virkeligheden var eller skal symbolisere fortællingen om en frø, der, hvis den kan klatre op til klippens top, bliver forvandlet til en smuk drage. Men for nu er stenen bare en sten, selvom man godt kan se ligheden mellem sten og dyr.

Kyoto ligger et stykke fra hovedstaden, Tokyo, men er helt klar besøget værd. Byen er en oplevelse i sig selv.

xoxo

DIY Crochet Sushi: Nigiri w Samon

IMG_6290De søde makiruller som jeg postede hækleopskriften på for et par dage siden, men makierne er ikke komplette uden andre delikate slags sushi. I dette indlæg vil jeg derfor vise, hvordan du kan lave dine egne nigiri sushier. I denne omgang med laksetopping som pynt.

Ris

Start med at lave 7 løsmasker (lm).

IMG_6291Hop derefter tilbage til den 5. maske og hækl tilbage 1 fm i hver af de 5 lm.

I den sidste fm udvider du med 2 fm i samme maske.

IMG_6292I stedet for at vende og hækle tilbage af den række fm du lige har hæklet, hækler du rund om de lm du hæklede fra starten, således at du laver en oval, der udgør risens bund.

Begynd tredje omgang med at udvide med 2 fm i den første fm og hækl i alt 5 fm, hvor du udvider med 2 fm i bunden. Dette sikre at sushien får en oval form og en flad bund. Fortsæt dette mønster, hvor du udvider enderne med 2 fastmasker i de sidste og første masker i rækken. Fortsæt indtil du har 4. rækker i omkredsen af din oval.

IMG_6293Den 5. Omgang laver du igen fm, med 1 fm i hver maske uden at du udvider, og i stedet for at sætte hæklenålen gennem hele masken, laver du fastmaskerne i den yderste løkke i hver maske. Det giver en skarpere overgang mellem risens bund og side.

IMG_6294Fortsæt 3 omgange, hvor du laver alm. fm. 1 fm i hver maske.

Efter 3 omgange laver du igen 1 omgang, hvor du sætter hæklenålen gennem den inderste løkke, så du får en skarp kant mellem side og top. 1 fm i hver maske.

IMG_6295I næste runde laver du 2 fm og sætter de 3 næste masker sammen, så omkredsen mindskes. Husk at hold garnet stramt. Fortsæt en omgang.

Fyld din sushi med vat, men overdriv ikke.

IMG_6296I den næste runde laver du kun masker der mindsker omkredsen, altså sætter 3 masker sammen ad gangen. Hold garnet stramt.

Fortsæt med at samle maskerne til risbollen er lukket. Hæft garnet.

IMG_6297Sushi topping
Begynd som før med 7 lm.

IMG_6286Hop derefter tilbage til den 5. maske og hækl tilbage 1 fm i hver af de 5 lm.

I den sidste fm udvider du med 2 fm i samme maske.

I stedet for at vende og hækle tilbage af den række fm du lige har hæklet, hækler du rund om de lm du hæklede fra starten, således at du laver en oval, der udgør risens bund.

Begynd tredje omgang med at udvide med 2 fm i den første fm og hækl i alt 5 fm, hvor du udvider med 2 fm i bunden. Dette sikre at sushien får en oval form og en flad bund. Hvis maskerne i bunden bliver for stramme, kan du vælge at udvide yderligere i næstsidste maske med 2 fm i samme maske, og i 2. maske med 2 fm i samme maske. Det vil udvide din sushis omkreds lidt mere og give bedre plads til at anrette den oven på sushien.

IMG_6287Fortsæt dette mønster, hvor du udvider enderne, og kun enderne. Fortsæt indtil du har 4. rækker i omkredsen af din oval.

Den 5. Omgang laver du igen fm, med 1 fm i hver maske uden at du udvider, og i stedet for at sætte hæklenålen gennem hele masken, laver du, som ved risbollen, fastmaskerne i den yderste løkke i hver maske. Det giver en skarpere overgang mellem top og side.

IMG_6288Lav 2 rækker, hvor du ikke udvider siderne. 1 fm i hver maske.

Hæft tråden og skjul den eventuelt ved at binde den sammen med begyndelsestråden, dog ikke stramt.

Jeg vælger, at trække hvid tråd gennem toppingen et par gange for at få toppen til at ligne laks.

IMG_6289Lim din sushitopping sammen med risbollens top med en limpistol og voila!

xoxo

Sunday Spoils: Knækbrød med krummer og kerner

IMG_6283Lækkerier i køkkenet kan godt have karakter, og jeg elsker at finde og lave nye, nemme opskrifter. Knækbrød er ofte tørt og kedeligt, når man køber det i supermarkedet ? så det gør jeg ikke. Til gengæld er det noget af det letteste og skønneste at lave sit eget knækbrød, fuld af sunde olier fra de kerne og frø, som tilsættes.

Til de kernesprængte knækbrød skal du bruge:
100 g rugmel
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. salt
En knivspis sukker (det skal ikke smage igennem, men bare være en kontrast til det salte)
½ dl olivenolie
2 ½ dl vand

50 g sesamfrø
50 g hørfrø
50 g solsikkefrø

Kernerne kan varieres og erstattes af græskarkerner eller chiafrø, men dette er personlige bud på et vellykket knækbrød.

Opskriften giver ca. 30 knækbrød alt efter, hvor store dine hapser skal være. Egner sig også i mindre bider som snack til en god dip med snack gulerødder.
Velbekomme!

IMG_6280xoxo

Style steal: Birthday Preparation

IMG_6182Så kom den store dag. Okay, okay, ikke min store dag! Men min farmors længe ventede 80 års fødselsdag. Og jeg ser virkelig frem til om et par timer at kunne guffe mig i pandekager, æg og hvad der nu ellers høre til en lækker brunch på Frederiksberg. Men jeg skal jo lige gøre mig klar før ? star glam all the way.

IMG_6184Til at starte morgenen sørger jeg altid for at vaske mit ansigt godt og fugte det. Jeg har meget sensitiv hud og har været lidt omkring i diverse hudplejeprodukter, men jeg må sige, at jeg er blevet totalt forelsket i produkterne fra Mario Badescu. Så mit ritual starter med Marios Seaweed Cleansing soap. Den føles skøn på huden, eksfolierer og renser i dybden. Inden jeg påfører min fugtighedscreme påføre jeg den tilhørende Cleansing Seaweed Toner, som bl.a. indeholder aloe vera, der virker beroligende for sensitiv hud ? som min. Jeg har endnu ikke prøvet Marios fugtighedscreme, men er blevet ret glad for Matas? egen natur serie. Fugtighedscremen er også med aloe vera og er både allergivenlig, svanemærket og super skøn og let at anvende som efterpleje.

Til min glam anvender jeg ingen tunge produkter, da jeg hverken synes at det gør noget godt for min hud eller udeende. Og nu skal jeg ikke til The Oscars, vel?
Jeg anvender derfor en god BB cream. Psst! Jeg har hørt fra det nyeste nummer af IN, at Este Lauders BB creme virker som et vidundermiddel, så den ser jeg frem til at anskaffe til make-up samlingen!

IMG_6182Efterfølgende contouring til at fremhævekindben, hage og læber. Jeg er vild med blush, og det rosa look her i forårsmånederne. Jeg anvender selv MAC blush Fleur Power, sammen med nu udgået version af Chanel Le Vernis, som hedder Morgning Rose. Den er rosa med små glimmerkorn i, hvilke jeg synes er super feminint og går godt sammen med mit forårslook.

IMG_6181Til øjnene anvender jeg produkter fra Nilens Jord. Igen et mærke der har omtanke for hud og helbred.

Læberne er selvfølgelig Kylie Jenner Cosmetics. Denne gang anvender jeg lipliner Candy K, med den nye lipgloss, Litterally. Kylie har selv udtalt, at hendes glosses holder bedre med lipliner under. Husk en god primer først.

IMG_6180Brow on fleek. Det er et must at have flotte øjenbryn, da meget af udtrykket sidder i øjenbrynene. Jeg har været så heldig ENDELIG at modtage min Anastasia Beverly Hills Brow Wiz, som giver et fantastisk look. Jeg har selv valgt farven medium brown, da jeg foretrækker mine bryn lidt mørke, men ellers er blond nok nærmere min farve!

IMG_6179Til at gøre looket komplet har jeg valgt at tage mit Dyrberg/ Kern smykkesæt på. Jeg fik sættes i studentergave og det er en af mine absolut favorit smykker. Jeg elsker ting der funkler og det gør Swarovski stene absolut.

Tøjvalget består af min hvide pencil skirt fra Asis, en grå bluse med tilhørende rosa cardigan. Lokket gøres komplet med mine fine blomstrede wedjes var vagabond.

IMG_6188Tøjvalget er relativt nedtonet, men nu er og bare farmor der fylder 80!

IMG_6185Det skal siges at jeg ikke har fået noget sponsorat for dette indlæg ? det er bare mine personlige favoritter!

xoxo

Home for the hollidays: Sakura og store hvede-bededag

IMG_6100 kopiSelfie i solskinnet!

I feriedagene omkring store bededag er jeg taget et smut hjem til København. Det er dejligt at komme hjem til familien, særligt fordi min farmor fylder hele 80 år i morgen. Hun er en frisk dame, der holder sig i gang som yoga- og danselærer så man skulle slet ikke tro at hun var i nærheden af den alder. I anledningen af hendes fødselsdag har jeg selv lavet gaverne ? for hvad giver man lige kvinden som har alt? Jeg kan dog ikke afsløre gaven endnu, da det skal være en overraskelse på dagen!
IMG_6101

Samlingen af mennesker under de smukke Sakura-træer

Store bededag er startet ud på den skønneste vis, med nye hveder som mor havde klar fra morgenstunden. Sammen tog vi et smut ud til Bispebjerg Kirkegård, som på ingen måde er så gloomy som det lyder. I det gode solskinsvejr var der tykt af mennesker og parkeringspladser var næsten umulige at finde. Alle havde de valfartet til den særligt allé, hvor de japanske kirsebærtræer ? Sakura – står plantet tæt, så det ser ud som et stort tæppe af lyserøde pudderkvaste. På trods af menneskemængden var det ikke svært at finde en plads i solen, og det var tydeligt at jakke, halstørklæde og trøje var helt overflødige.
IMG_6102 Det er ganske smukt at se Sakura-blomsterne i fuld flor, og da jeg som medlem af den japanske ambassade et par år tilbage var med ude til Sakura festival, stod kirsebærtræerne lige så flot. Festivallen fandt sted på langelinje omkring begyndelsen af maj. Medlemmerne af den japanske ambassade var klædt i flotte kimonoer i strålende farver, og mig og mine venner fik skænket grøn macha te til den særlige te-ceremoni. Teen blev serveret med særligt søde japanske kager, som smagte vidunderligt og sødt i kontrast til den bitre te.

Mors hveder! <3

Mors hveder! <3

Jeg håber at du får en lige så skøn store bededagsferie, og i dagens anledning kan du bage dine egne hveder:

Opskriften på de simple hvedeknopper:

Du skal bruge:

500 gr. hvedemel
1,5 dl mælk
0,5 dl vand
50 gr. smør
50 gr. gær
Knivspids salt
1 tsk. sukker
1 økologiks æg
2 tsk. kardemomme

Lun mælken og tilsæt vand og gær, som røres ud. Tilsæt smeltet smør, det let piskede æg, efterfulgt at mel, salt sukker og kardemomme. Ælt alle ingredienserne og lad dejen hæve en halv times tid. Når dejen er hævet, ælter du igen og fordeler den i 12 lige store dele. Anbring bollerne på bagepladen med bagepapir, så de rør hinanden. Lad dem hæve igen en halv times tid. Bag hvederne i 15-20 min ved 200° C.

Inden de serveres, så skær dem i halve og rist dem på begge sider. Velbekomme!?

xoxo

DIY Crochet Sushi: Maki Rolls

IMG_5831Der er intet bedre end, når ens interesser og passion går op i en højere enhed.
Nu, hvor jeg har bekendt min fascination til alt, hvad der har med Japan og dets kultur at gøre, vil jeg vise hvordan du kan lave disse fantastisk nuttede, hæklede sushier.

Nærmere bestemt er det makiruller, som kan laves ganske nemt og hurtigt.

Makiruller er små ruller af fisk eller grøntsager, omringet af ris og tang. Du vælger selv hvad du putter i din makirulle, altså hvilken farve granet i midten skal have. Til denne opskrift er mit garn rødt, risen hvid, og tangen sort. Jeg har endnu ikke fundet den perfekte grønsorte garn til mine makier, så jeg har valgt den sorte. Hvis du synes det pynter bedre med mørkegrøn, er det kun kreativiteten, som sætter grænsen!

Du skal bruge:

  • Hæklenål, str. 2.5
  • Garn i min. tre farver (rød, hvid og sort)
  • Saks
  • Vat eller andet fyld til at give dine makier form.

Hækleopskrift
Med den røde tråd
Begynd med at lave en løkke, hvor den korte endesnor kan stramme løkken.

IMG_5824Lav 6 fastmasker (fm) i løkken , som udgangspunk for din maki

IMG_5825Udvid din cirkel med 2 fm i hver maske, så du efter din anden runde har 12 fm .
Skift til den hvide tråd
Lav en runde med den hvide tråd, hvor du udvider med 2 fm i hver maske (24 fm).

IMG_5832Skift til den sorte tråd
Lav 1 fm i hver maske (24 fm)
I den efterfølgende runde laver du 24 fm, men hvor du kun tager garnet gennem den yderste løkke i hver maske. Det skaber en skarp kant mellem makiens bund og side.
Fortsæt 4 runder med alm fastmaster i alt med 24 fm.
I den næste runde laver du 24 fm, men hvor du kun tager garnet gennem den inderste løkke i hver maske. På den måde får du en skarp kant igen. (24 fm)

IMG_5826Du kan nu vælge af fortsætte med det sorte garn, hvis dine maki skal have en sort ende. Ellers
Skift til den hvide tråd
Lav en runde med 1 fm i hver maske (24).

IMG_5827Med den røde tråd
Sæt maskerne sammen i hver fm, så du kommer ned på 12 fm.
Fyld vat i, men ikke for meget.

IMG_5828Fortsæt med at sætte masker sammen i næste runde (6 fm).
Hæft garnet og træk det overskydende garn ind i makirullen så det skjules.
Klip resten af garnet af og du er færdig.

xoxo