Seks skønne oplevelser i Japan: 1. Den orange tempelby, Kyoto

Four film favorites: Studio Ghibli & Miyazaki

IMG_6313Illustration | Cecilie Cholewa

I min eufori af japanske ting er står Hayao Miyazakis og andre Studio Ghibli film højest på min liste over yndlingsfilm. Her er listen over et udvalg over mine favoritter.
Chihiro og heksene
Fortællingen om den unge pige Chihiro, der netop er flyttet med sine forældre til en ny by, udvikler sig til en livsændrende oplevelse, da forældrene ved et tilfælde (eller ej?) kører ind af den gale vej. Som Alice gennem kaninhullet følger Chihiro sine forældre gennem en lang tunnel, der på den anden side afslører en tom karnevalsagtig by.
Da Chihiros forældre intetanende tager for sig af maden som står fremme, må Chihiro til sin store skræk vidne at de forvandles til grise. Stedet viser sig at være en magisk badeanstalt for ånder, hekse, dæmoner og andre fabeldyr, og Chihiro må nu arbejde hårdt for at vinde forældrenes frihed.
Grunden til at Chihiro og heksene er min favorit film fra Studio Ghibli skyldes ikke udelukkende Miyazakis smukke animationer, men også at filmen har mange dybere budskaber og skjulte referencer fra andre af Miyazakis værker og den generelle samtidskultur. Natur og kærlighed er to uundgåelige kræfter, der er temaer, som optræder i alle Miyazakis film.

Det levende slot
Fortællingen om den unge hattemager, Sofie, som efter en forhekselse af den berygtede Ødeheks må søge i arbejde hos den unge troldmand Hauru (eng. Howl) i hans magiske slot. Sofie sættes på prøvelser i troldmandsverdenen, og må både kæmpe med fortiden og sin kærlighed for Hauru.
Jeg synes denne film er mere familievenlig end Chihiro, selvom temaerne om kærlighed og kampen mellem industri og natur også er fremtrædende. Sammenholdet mellem Sofie og resten af filmens karaktere er stærkt, og filmen er knap så dyster. Scener med lys og farver er prioriteret over de mere dystre scener, hvor ?det onde? i filmen er mere underspillet og indirekte. Selvom karaktere og omgivelse har et mere venligsindet udtryk er animation, fortælling og film en betagende oplevelse og jeg gribes altid af handlingen.

Princess Mononoke
Dette tidlige værk af Miyazaki og Studio Ghibli fortæller historien om en ung mand Ashitaka, der rammes af en forbandelse på sin højre arm, da hans landsby angribes af en flok forheksede vildsvin. Den unge mand rejser ud for at finde en kur mod forbandelsen, men inddrages i en kampstrid mellem skovens vogter Princess Mononoke og den voksende industrialiserede by i skovens udkant.

IMG_6310 kopiIllustration | Cecilie Cholewa

Endnu engang spiller naturen en vigtig rolle i filmens fortælling og kampen mellem industri og natur er så fremtrædende at filmen til tider virker helt som en samfundskritik. Magien eksistere i naturen, men mennesket har med sin krudtild formålet af kvæle og forgifte skovens dyr og dens ånd. De smukke naturscener er bjergtagende. Dog vil jeg ikke anbefale at filmen ses at mindre børn, da enkelte scene kan virke uhyggelige, som når vildsvinene besættes af dæmoner, der som lange gevækster vælter ud gennem huden på dyrene. Jaerh?

Men den er altså virkelig flot og man bliver hurtigt forelsket i filmens ulveridende heltinde.

Min Nabo Totoro
Nu kan de helt små også være med, når Min nabo Totoro glider over skærmen. Filmen er en børnevenlig fortælling om to piger Satsuke og Mei og deres far, som flytter ind i et nyt hus. Pigernes mor er syg og ligger på hospitalet, hvor familien løbende besøger hende, samtidig med at de forsøger at få en hverdag til at fungere i de nye omgivelser. En dag støder den yngste af pigerne Mei på den magiske verden, hvor skovens beskytter, den japanske trold Totoro bor. Et eventyr begynder for pigerne.

Filmen fantastiske del fylder mindre end i de tre forrige film, og til tider kan man være i tvivl om søstrene selv digter Totoro, hans små hjælpere og kattebussen. Men underholdning for hele familien er garanteret med plads til beundring, glæde, gråd og hygge.

IMG_6312Illustration | Cecilie Cholewa

1

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Seks skønne oplevelser i Japan: 1. Den orange tempelby, Kyoto