Sunday spoils: Fluffy muffins med hasselnødder og chokolade

IMG_7481

Grå regnvejrsskyer har bl.a. stået på dagens menu, så jeg synes jeg ville peppe søndagen lidt op med en omgang muffins. Ved gårsdagens cykeltur ind i midtbyen fandt jeg nogle fine ferskenfarvede muffinforme hos Søstrene Grene, så i dag synes jeg, at de skulle tages i brug. Dem, jeg havde fra IKEA, er virkelig dårlige. Papiret smuldrer, når kagerne er bagt, så man ved ikke helt om, det er papir eller kage, man får i munden.

Jeg føler en konstant rastløshed i hele eksamensperioden, selvom jeg ofte er helt blank, når jeg endelig får sæt mig ved tasterne. Derfor er kagebagning altid en god overspringshandling. Faktisk var det mere en afrunding på dagens arbejde.

Anyhow, de skønne chokolade og hasselnøddemuffins letter både på humøret og jeg aner også en opklaring i skydækket. Måske en sammenhæng? Muffinene er inspireret af en opskrift fra viskalspise.dk jeg har i min version undladt ingefær og pære, og dertil tilføjet lidt bagepulver, for jeg kan godt lide at mine kager ikke er så kompakte, som opskriften anviser.

Du skal bruge

  • 50 g smør
  • 80-100 g mørk kogchokolade
  • 2 æg
  • 125 g sukker
  • 75 g hvedemel
  • 2 spsk kakao
  • 100 g hasselnødder (finthakket i en nøddehakker)

Sådan gør du

  1. Smelt smør og chokolade i et vandbad til de er helt smeltet. Lad det køle lidt af.
  2. Pisk æg og sukker til en luftig masse
  3. Tilsæt mel og kakao i æggemassen og rør til en jævn masse
  4. Tilsæt de finthakkede hasselnødder
  5. Vend den afkølede chokolade- og smørmasse i dejen.
  6. Fordel dejen i muffinforme. Der er nok til 8-12 muffins afhængig af størrelse og mængde pr. Muffin
  7. Bag ved 175 i 20 minutter ved varmluft på næstnederste rille.
  8. Server lune og med et koldt glas mælk

IMG_7480 kopixoxo

Sunday Spoils: Flødeboller med Marcipan & Pistacie

IMG_6690

Lidt til den søde tand den 1. maj skal der være plads til. Derfor har jeg kastet mig ud i at lave mine egne flødeboller.

Opskriften er meget simpel, dog fandt jeg det lidt udfordrende at få æggehviderne helt så stive som jeg ønskede det. Men øvelse gør mester, og flødebollerne smager skønt og kan serveres for venner og familie en dag som i dag med sol og hejst Dannebro. Jeg håber, din første maj bliver lige så skøn og fyldt med kreativitet og godt selskab ?.

Her er opskriften på de pistaciedryssede flødeboller (ca. 15. stk)

  • 150 g marcipan (jeg brugte en med bærsmag, men traditionel marcipan er altid et sikkert hit)
  • 150 g hvidt sukker
  • 0,5 dl vand
  • 100 gr æggehvider (det passer med to bærer)
  • 100-150 g. mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du:
Tag din marcipan og skær bundende ud i skriver på ca 3-5 mm. Bundende lægges på bagepapir og bages i 2-3 min i ovnen ved 180 grader C.

IMG_6671Fyld:
Hæld sukker og vand op i en gryde og kog det op i ca 2 minutter, til du har en ensartet flydende sukkermasse.

Begynd at piske æggehviderne, hvorefter du tilsætter sukkermasses, mens du pisker.

Nu skal der piskes så æggehviderne bliver stive. Pisk ved middel til høj hastighed i 10-12 min. Det er bedre at piske længere tid, og hviderne skal piskes længere, end du tror for at få den rigtige konsistens.

IMG_6670

Når bundene er kølet, hældes hviderne op i en sprøjtepose (evt. med tylle for en flottere form)

Lad fyldes stå en halv times tid så det sætter sig. Det kan være en fordel at bage flødebollerne for pensling i 3-5 min ved 180 grader C, så de får en fast overflade.

IMG_6692

Smelt chokoladen og lad den køle lidt af.  Chokoladen må ikke være brandvarm, når du pensler flødebollerne, da flødebollerne ellers vil kollapse.

IMG_6691

Hak pistacienødder i en hurtighakker, efter ønskede finhed. Drys over flødebollerne inden chokoladen køler.

Sæt flødebollerne på køl, og server dem for dine gæster.

Velbekomme ?

xoxo