DIY Crochet Sushi: Maki Rolls

Home for the hollidays: Sakura og store hvede-bededag

IMG_6100 kopiSelfie i solskinnet!

I feriedagene omkring store bededag er jeg taget et smut hjem til København. Det er dejligt at komme hjem til familien, særligt fordi min farmor fylder hele 80 år i morgen. Hun er en frisk dame, der holder sig i gang som yoga- og danselærer så man skulle slet ikke tro at hun var i nærheden af den alder. I anledningen af hendes fødselsdag har jeg selv lavet gaverne ? for hvad giver man lige kvinden som har alt? Jeg kan dog ikke afsløre gaven endnu, da det skal være en overraskelse på dagen!
IMG_6101

Samlingen af mennesker under de smukke Sakura-træer

Store bededag er startet ud på den skønneste vis, med nye hveder som mor havde klar fra morgenstunden. Sammen tog vi et smut ud til Bispebjerg Kirkegård, som på ingen måde er så gloomy som det lyder. I det gode solskinsvejr var der tykt af mennesker og parkeringspladser var næsten umulige at finde. Alle havde de valfartet til den særligt allé, hvor de japanske kirsebærtræer ? Sakura – står plantet tæt, så det ser ud som et stort tæppe af lyserøde pudderkvaste. På trods af menneskemængden var det ikke svært at finde en plads i solen, og det var tydeligt at jakke, halstørklæde og trøje var helt overflødige.
IMG_6102 Det er ganske smukt at se Sakura-blomsterne i fuld flor, og da jeg som medlem af den japanske ambassade et par år tilbage var med ude til Sakura festival, stod kirsebærtræerne lige så flot. Festivallen fandt sted på langelinje omkring begyndelsen af maj. Medlemmerne af den japanske ambassade var klædt i flotte kimonoer i strålende farver, og mig og mine venner fik skænket grøn macha te til den særlige te-ceremoni. Teen blev serveret med særligt søde japanske kager, som smagte vidunderligt og sødt i kontrast til den bitre te.

Mors hveder! <3

Mors hveder! <3

Jeg håber at du får en lige så skøn store bededagsferie, og i dagens anledning kan du bage dine egne hveder:

Opskriften på de simple hvedeknopper:

Du skal bruge:

500 gr. hvedemel
1,5 dl mælk
0,5 dl vand
50 gr. smør
50 gr. gær
Knivspids salt
1 tsk. sukker
1 økologiks æg
2 tsk. kardemomme

Lun mælken og tilsæt vand og gær, som røres ud. Tilsæt smeltet smør, det let piskede æg, efterfulgt at mel, salt sukker og kardemomme. Ælt alle ingredienserne og lad dejen hæve en halv times tid. Når dejen er hævet, ælter du igen og fordeler den i 12 lige store dele. Anbring bollerne på bagepladen med bagepapir, så de rør hinanden. Lad dem hæve igen en halv times tid. Bag hvederne i 15-20 min ved 200° C.

Inden de serveres, så skær dem i halve og rist dem på begge sider. Velbekomme!?

xoxo

2

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

DIY Crochet Sushi: Maki Rolls